Skillerelæ.
Jens Koch
Hvis man har batteri arrangement som vist i diagrammet nedenfor, så er det normalt sådan at bådens motor oplader batterierne via dioder eller et skillerelæ. Dette for at frakoble startbatteriet under normal brug når motoren eller landstrøm laderen ikke er aktiv. På den måde har man altid startstrøm til motoren.
Diodearrangementet er vist her:
1: Generator
2: Dioder
Der er et lille problem, idet en diode har en vis lav spænding den skal have før den leder i lederetningen. Denne spænding kan typisk ligge mellem 0,3 og 0,8 volt, alt afhængig af valg af diodetype. De almindelige dioder har normalt 0,8 volt, hvor i mod dioder af typen Shottky har den lave spænding og hermed at foretrække.
Da det forholder sig sådan, så skal IUOU spændingens maksimum være de 14,4 volt + 0,3 volt og altså på 14,7 volt ved valg af den nyere type dioder.
Hvis man har et skillerelæ, så forholder det sig sådan, at et skillerelæ ikke har nogen spændingstab idet det jo er et kontaktsæt der benyttes i relæer.
Der findes mange forskellige fabrikater, og man gør klogt i at se sig for, idet der er en stor prisforskel på dem.
1. Generator
2. Skillerelæ, læg mærke til at det skal forbindes til 0 ledningen.
Læg mærke til at der er en lysdiode på forsiden, som lyser når
relæet er aktivt.
Jeg har fundet et som er utroligt billigt, det koster 130,00 kr. og har følgende specifikationer:
Kontinuerlig belastning: 125 amp.
Periodisk belastning: 140 amp.
Indkoblingsspænding: 13,3 volt
Udkoblingsspænding: 12,8 volt
Relæet kan belastes meget, og det kobler batterierne i parallel ved spænding over 13,3 volt, og altså gør at hele blokken bliver ladet op ved spænding over de 13,3 volt, og udkobler ved 12,8 volt.
Relæet er med en meget fin digital reguleringsteknik, som er støbt ind i isoleringsmateriale, og altså gnistsikker, og er godkendt til formålet.
Jeg har målt på relæet, og dets egen forbrug når det er udkoblet er på et par milliampere, og når det er trukket er det på 0.25 amp. Altså fine værdier.
Jeg skal lige for en sikkerheds skyld gøre opmærksom på at jeg intet har med Biltema at gøre, men jeg mener at det er vigtigt at gøre opmærksom på at man skal se sig godt om når man køber dele til sin båd.